Amsterdam får ny flydende brandbil
Damen Shipyards Hardinxveld har leveret et nyt brandslukningsskib - Jan van der Heyde IV - til Amsterdams Brandvæsen. Skibet er udstyret med to kraftige vandkanoner, og pumper med en kapacitet på 1,680 m3 i timen.
Mange danskere har givetvis sejlet rundt i Amsterdams smukke kanaler om bord på en af de mange, lange og smalle turbåde. Men kanalerne er ikke kun et yndet turistmål, de er stadig en vigtig del af byens infrastruktur. Også når det gælder brandbekæmpelse.
Amsterdam har haft brandslukningsskibe siden 1870erne. Den 17,6 meter lange Jan van der Heyde IV er det nyeste skud på stammen. Skibets kraftige pumper kan forsyne landbasserede brandfolk med store mængder vand, og skibets vandkanoner kan også yde et selvstændigt bidrag ved slukning om bord på skibe, såvel som på land.
Men fart på 11 knob er Jan van der Heyde IV ikke det hurtigste skib på vandet, men til gengæld er det så lavt, at det kan komme under stort set alle broer i det vidtforgrenede kanalnet.
Kilde: Damen