Ærøfærger skal stramme økonomistyring
Underskud på driften af Ærøfærgerne får kommunalbestyrelsen på Ærø til at kræve månedlige budgetopfølgninger. Kravet kommer efter en merudgift på 4.955.000 kroner, som byrådet først blev orienteret om i forgårs.
”På grund af den merufgift, som fremgår af redegørelsen fra færgedirektøren, er det indstillet, at der hver måned bliver fulgt op”, sagde borgmester Jørgen Otto Jørgensen på kommunalbestyrelsesmødet den 16. december.
Ifølge færgedirektør Keld Møller er der en forklaring på underskuddet. Han anerkender dog kravet fra kommunalbestyrelsen om, at rederiet fra årsskiftet skal redegøre for den økonomiske situation en gang om måneden.
Kilde: Fyns Amts Avis