A2SEA navngiver installationsskib i Kina
A2SEAs anden store nybygning blev tirsdag navngivet på Cosco-værftet i Kina. Dette anden generations offshore installations fartøj er et søsterskib til Sea Installer. Det nye fartøj fik navnet Sea Challenger ved en festlig ceremoni.
Sea Challenger forventes leveret fra værftet er i begyndelsen af 2014 og vil med det samme begynde at arbejde på installationen af DONG Energys Westermost Rough havmøllepark i den britiske del af Nordsøen. Sea Challenger skal her installere 35 Siemens 6MW møller.
Det 155 millioner dyre fartøj er næsten identisk med SEA Installer. det nye fartøj er dog udstyret med en større kran, der kan løfte op til 900 tons, 100 tons mere end søsterfartøjet. Den øgede løftekapacitet skal imødekomme kravene i forbindelse med stadigt større offshoremøller.
Det nye fartøj bliver optimeret til at operere på dybder på op til 45 meter, hvilket gør det velegnet til installation af kommende havmølleprojekter i Nordeuropa.
Kilde: A2SEA