70 procent mere gods til Hirtshals
Siden Color Line har indsat to superspeed færger fra Kristiansand og Larvik til Hirtshals, er Hirtshals Havn er for alvor blevet knudepunkt for godstransport mellem Norge og Danmark. Godsmængden er steget med 70 procent i forhold til 2007.
"Med de nye tal er det svært ikke at være optimistisk. 2008 bliver et godt år. Om fremgangen kan fortsætte er mere uvist, hvis finanskrisen trækker ud. Hvordan det går med møbeltransporten kan være et pejlemærke for udviklingen. Er møbeltransporten faldende kan vi forvente, at det går nedad andre steder. Min mavefornemmelse siger, at vi vil komme til at mærke virkninger af finanskrisen i 2009", siger cargodirektør John Juul, Color Line, til nordjyske.dk.
Nogle af de nye kunder er kommet fra Kystlink, men der er også mange, som på grund af Color Lines mindre kapacitet på de gamle færger tidligere måtte bruge alternative søveje eller køre på en lang omvej via Sverige og over broerne.
Med fremgangen har Color Line en markedsandel på cirka to tredjedele af den mængde gods, der fragtes mellem Norge og Danmark
Kilde: nordjyske.dk
