62 år er da ingen alder for en isbryder ..
Verdens ældste operative isbryder, den finske Østersø-isbryder Voima, der blev taget i brug i 1954, skal i næste måned på værft for at gennemgå en tre måneder lang levetidsforlængelse, der ventes at holde skibet sejlende i mindst 10 år mere
Det er en moden dame der i begyndelsen af juni anduver Turku Repair Yard for at gennemgå en levetidsforlængelse.
Mange landkrabber med samme alder ville sikkert begynde at se sig om efter et otium, men det er Voima slet ikke klar til. Der skal skiftes noget stål i tørdok og motoren skal have en overhaling, men ellers er det begrænset hvad der skal udskiftes om bord for at sikre Voima endnu mindst 10 år på havet.
Kilde: Marinelink