15 søfolk efterladt på LPG-tankskib
Besætningen på det spansk-flagede tankskib MV Celanova er blevet efterladt på skibet af rederiet og har ikke fået løn i månedsvis. Skibet mistede roret i december og har siden ligger for anker i Manilla bugten i Filippinerne. Nu er de ved at løbe tør for både mad og brændstof.
Nogle af besætningsmedlemmerne har været om bord siden august i fjor - andre siden november.
Den filippinske portstatkontrol tilbageholdt skibet den 14 februar, da det stod klart, at besætningsmedlemmerne i strid med reglerne ikke har fået udbetalt løn.
Nu opfordrer den International Transportarbejder organisation (ITF) de filippinske myndigheder til at hjælpe skibet til kaj. Men det vil myndighederne kun gøre, hvis besætningen - der ingen penge har - betaler for, at en slæbebåd kan ligge standby ved siden af skibet, mens det er i havn.
“I de over 14 år, jeg har arbejdet som ITF-inspektør har jeg arbejdet med mange forladte skibe, men det er første gang, at nogen har bedt besætningen betale for lejen af en slæbebåd,” siger Luz Baz, der er ITF koordinator i Spanien.
“Skibet skal i havn. Besætningen kan ikke starte maskinen. Noget må gøres. Besætningen er desperat. De behøver brændstof, frisk vand, provision, medicin og udstyr,” siger han.
Kilde: Offshore Energy