Yderligere 10 kidnappet i Guineabugten
Piratangrebene fortsætter med uformindsket styrke i Guineabugten, hvor det mindre fragtskib Milan er det seneste offer. Det St Kitts flagede skib blev angrebet 10 sømil ud Nigerias kyst og 10 søfolk blev kidnappet.
Den seneste kidnapning bringer det samlede antal op på 128 i Guineabugten fordelt på 24 hændelser i 2020. Milan var på vej fra Escravos i Nigeria til Douala i Cameroon, da det stoppede 14 sømil nord nordvest fra Pennington terminalen ud for Nigerias kyst den 25. november om aftenen. Hvornår kidnapningen præcist fandt sted vides ikke, skriver Dryad Global.