Windsurfer nåede op på 50,4 knob
Molsliniens katamaranfærger ville blive overhalet indenom, hvis de stillede op til kapsejlads mod den britiske windsurfer Steve Thorp på hans hjemmebane i West Kirby. Her har Thorp lige sat ny fartrekord for windsurfer - 50,4 knob
Rekorden blev sat på en af årets første dage, mens en storm rullede hen over England.
For kendere kan det nævnes, at rekorden blev sat på et 40-wide Moo Custom, med 4.6/5.0/5.5 Simmer SCR sejl, én bom, et par K4 finner og 12 kilo bly.
“Vi var flere der kappedes om at få den bedste tid”, fortæller Steve Torp.
”Jeg ventede på den helt rigtige vind, og så kom den. Jeg kunne næsten ikke tro mit held. Det føltes helt vildt hurtigt - meget hurtigere end noget jeg nogensinde havde prøvet”.
”I kunne simpelthen ikke fatte, at der stod 54 knob på skærmen. Eller - jeg var lige ved at tro det, indtil jeg tjekkede den anden skærm. Den sagde 50,6 knob. Men uanset, så var det det jeg altid har drømt om - at prøve at stå med mere end 50 knob”, siger Torp.
Det vides endnu ikke om rekorden vil blive officielt anerkendt.
Der er ingen videooptagelser af selve rekorden, men herunder er der en anden optagelse der viser hvordan det ser ud, når Steve Torp har god fart på.
Kilde. Surfertoday.com