Wärtsilä udvider undersøisk service
Wärtsilä har erhvervet Burriel Navarro, S.L, et selskab, der opererer med undersøisk service i Spaniens største havne. Købet understøtter væksten i Wärtsiläs undervandsforretninger og udvider selskabets lokale tilstedeværelse på det europæiske marked.
”Erhvervelsen støtter os i vores mål om miljøansvar ved at give os bedre adgang til lokale havne. Aftalen giver os også gode muligheder for at yde mere værditilvækst og kortere responstid for vores kunder," siger Tamara De Gruyter, næstformand i Nord-Europa, Wärtsilä Services.
Burriel Navarro vil indgå i Trident, et Wärtsilä-ejet selskab. Burriel Navarro har 20 ansatte. Den årlige omsætning er på cirka 1,3 millioner EUR. Købet blev afsluttet den 31. oktober 2018 og supplerer købet af Trident i begyndelsen af 2018. Det giver mulighed for at udnytte Trident's miljøvenlige skrogrensningsudstyr på en bredere geografisk skala.
Grundlagt i 1969, har Burriel Navarro et godt ry i undersøisk service. Burriel Navarro har specialiseret sig i en række undervandsarbejder, her iblandt inspektion, reparation og skrogrensning. Virksomheden har hovedkontor i Valencia, og har et omfattende servicenet i de største havne i Spanien.
Med erhvervelsen styrker Wärtsilä sine undervandsrelaterede tjenester til kunder blandt store europæiske rederier og krydstogtskibe endnu bedre.
Kilde: Wärtsilä