Wärtsilä har fusket med testresultater
En intern undersøgelse af Wärtsiläs testresultater har afsløret, at teknikere på virksomhedens motorfabrik i den italienske by Trieste har fusket med målinger af brændstofforbruget i et mindre antal motorer.
"Wärtsilä kræver, at alle ansatte overholder de interne guidelines samt love og regler. Vi underskylder dybt for eventuelle tab af tillid som en konsekvens af disse overtrædelser og vil med det samme tage kontakt til vores kunder", siger Jaakko Eskola, CEO Wärtsilä.
Ifølge Wärtsilä er sagen begrænset til maksimalt at omhandle to procent af de solgte Wärtsilä-motorer, og de fuskede resultater undervurderer i gennemsnit brændstofforbruget med én procent.
Svindlen er ifølge den finske motorproducent begået af et begrænset antal lokalt ansatte medarbejdere.
Wärtsiläs ledelse tager på det kraftigste afstand fra svindlen og har gennemgået alle procedurer for at sikre mod en gentagelse.
Ledelsen understreger, at de berørte motorer alle overholder de myndighedskrav og regler de fungerer under.
Wärtsiläs store konkurrent, MAN Diesel & Turbo, er ramt af en lignende sag, hvor der i perioden 2006 – 2011 er konstateret såkaldte ”uregelmæssigheder” i forbindelse med test af virksomhedens motorer.
Kilde: Tradewinds