Starlink Maritime hamrer prisen i bund
Der er godt nyt for søfolk med hjemve, og redere der vil følge med i real-time. Starlink Maritime har besluttet at sænke prisen for ubegrænset dataadgang med 90 procent - inklusive levering af gratis hardware.
Foto: Starlink
Den ubegrænsede datapakke for IMO-registrerede skibe - Mobile Priority Unlimited - har indtil nu kostet 25.000 dollar om måneden. Nu sættes prisen ned til 2.500 dollar.
Pakken inkluderer en serviceaftale med 99,9% oppetid, og en gratis Starlink Maritime High-Performance-terminal.
Starlink begrunder den voldsomme presreduktion med, at man ønsker at fremskynde udbredelsen i hele handelsflåden.
-mauh