Wärtsilä Danmark får ny adm. direktør
Wärtsilä Danmark A/S har pr. 1. december ansat Morten Brandborg som ny administrerende direktør. Han har en bred maritim erfaring efter 20 år i branchen med ansættelser både globalt og i Danmark, de sidste otte år i Wärtsilä.
Morten Brandborg bliver ny chef for Wärtsilä i Danmark..
Wärtsilä er en af de globalt førende virksomheder inden for ”smart technologies” og komplette livscyklusløsninger til hav- og energimarkedet
Morten Brandborg skal ifølge en pressemeddelelse fra selskabet “sikre den igangværende grønne transformation som Wärtsilä de seneste år har været igennem og tilpasse os udviklingen i den maritime branche i et tæt samarbejde med vores kunder.”
Wärtsilä havde i 2018 en global nettoomsætning på 5,2 mia. euro og beskæftigede ca. 19.000 ansatte. Virksomheden har aktiviteter på over 200 lokationer i mere end 80 lande over hele verden. Wärtsilä er noteret på Nasdaq Helsinki.
Kilde: Wärtsilä Danmark