Vinterrute fra Kristiansand til Hanstholm
Fra og med 24. januar kommer passagerskibet Atlantic Traveller til at få afgange til Danmark hver torsdag og lørdag. Fra samme dato ændres sejlplanen fra Bergen, som blandt andet indebærer at det bliver muligt at rejse på weekendtur med afgang om fredagen.
For nylig blev det offentliggjort at Fjord Line fra årsskiftet fusionerer med Master Ferries. Fjord Line vil derved også have det hurtiggående passagerskib Master Cat i trafik mellem Kristiansand og Hanstholm i sommerhalvåret.
Atlantic Traveller skal have to anløb ugentlig til Kristiansand frem til begyndelsen af april. Så overtager Master Cat trafikken mellem Kristiansand og Hanstholm.
Fra 4. april kommer Master Cat til at have to daglige afgange op til weekenden, medens man fra den 24. april starter med daglige afgange alle dage. I højsæsonen bliver det tre rundture i døgnet.
Fjord Line ændrer den 20. januar sejlplanen for Atlantic Traveller, så færgen fremover får tre ugentlige afgange fra Bergen via Haugesund og Egersund mandag, onsdag og fredag. Ordningen gælder for frem til 15. juni og genoptages igen i midten af oktober. I perioden 4. april til 14. juni og 24. august til 12. oktober bliver der også en ekstra afgang fra Egersund lørdag aften.