Viking Supply Ships sælger 3 skibe med tab
KORT NYT: Viking Supply Ships, der er hårdt ramt af nedturen i offshore sektoren, har solgt tre af sine offshoreskibe - Freyja Viking, Nanna Viking og Sol Viking - der alle har været oplagt i flere år, til en ikke-offentliggjort køber. Skibene vil overgå til den nye ejer i næste måned.
Skibene er solgt til en lavere pris end den bogførte, hvilket udløser et regnskabsmæssigt tab på 12 millioner dollar.
Viking Supply Ships havde i mange år hovedkontor i København, men rykkede tidligere i år til Kristiansand.
Redaktionen