Viking Supply Ships i markant fremgang
Viking Supply Ships, der har hovedsæde i København, kom ud af 3. kvartal med et nettooverskud på 159 millioner norske kroner, en markant fremgang i forhold til sidste år hvor overskuddet i 3. kvartal lå på 79,6 millioner kroner.
Det sammenlagte overskud for årets første tre kvartaler er på 178,8 millioner norske kroner mod 24,7 millioner kroner sidste år.
Ledelsen skriver i regnskabet, at de vestlige sanktioner mod Rusland indtil videre ikke har påvirket Viking Supply Ships operationer eller resultat, men at det er usikkert hvordan fortsatte sanktioner i givet fald vil påvirke selskabet.
Flere Viking Supply Ships AHTS skibe opererer i farvandet nord for Rusland.
Kilde: Viking Supply Ships