Viking Supply mister stor kontrakt
Viking Supply Ships har fået opsagt en kontrakt for tre AHTS fartøjer, der tidligere er blevet indgået med et stort olieselskab. Kontrakten omhandlede boresæsonerne 2014 og 2015, med mulighed for forlængelse for sæsonerne i 2016 og 2017.
Da olieselskabet har droppet boring i 2015-sæsonen, har Viking Supply Ships modtaget en førtidig opsigelse af kontrakterne for AHTS fartøjerne Brage Viking, Magne Viking og Balder Viking. Opsigelsen gælder for boring i sæsonen 2015 og de resterende optionsperioder i kontrakten.
Vikin Supply overvejer i øjeblikket flere alternative kontraktmuligheder for fartøjerne i miljøet med barske vejrforhold, da skibene nu er til rådighed i modsætning til før opsigelsen.
Viking Supply Ships har ret til en godtgørelse for den tidlige afslutning.
Kilde: Rederi AB Transatlantic/Viking Supply Ships