VIKING flåde består hidtil hårdeste søprøve
Ekstreme forhold med bølger op til 50 procent højere end påkrævet ved søprøver i hårdt vejr, var intet problem for VIKINGs innovative LifeCraft™ system. Så nu er der åbnet for, at krydstogtskibe kan få gavn af fordelene ved denne innovative hybrid, som kan erstatte redningsbåde og redningsflåder.
”Søprøven indebar blandt andet søsætning og test af, hvordan LifeCraft™ systemet klarer sig i kraftig vind, oprørt hav og under ekstreme vejrforhold.Vi søsatte LifeCraftTM systemet med skibet skydende tre knob direkte op mod vinden, hvorved systemet blev udsat for den uformindskede effekt af naturens kræfter under den mest kritiske testfase. Derefter gik vi over til at simulere ’dødt skib’, hvor LifeCraft™ beviste sine evner som sikkert og stabilt evakueringsfartøj på både læ - og vindsiden af testskibet i adskillige timer”, siger Niels Frænde, VP Cruise & LifeCraft™.
Hårdt vejr var præcis, hvad naturen leverede mellem det sydlige Norge og England, hvor søprøven fandt sted. Efter at være fyldt op med 70 tons ballast, som skulle simulere fuld kapacitet, blev LifeCraft™ systemet udsat for vindstød på op til 18 sekundmeter samt en gennemsnitlig bølgehøjde mellem 3,6 og 4,6 meter og maksimalt helt op til 10 meter!
De faktiske forhold var altså langt over af den 3-meters gennemsnitlige bølgehøjde som testkravene foreskriver, og testteamet fra VIKING og DNV GL måtte da også kæmpe med både søsyge og dækkets op- og nedadgående bevægelser for at gennemføre prøven.
Prøven viste også, at systemets fleksible evakuerings-chutes uden problemer kunne modstå den heftige bølge og søgangspåvirkning, og endda udviste ekstraordinær stabilitet under forholdene. Denne del af løsningen blev testet med hjælp fra besætningsmedlemmer som alle landede sikkert og tørskoet i LifeCraft™-enheden med den forventede evakueringshastighed.
Nu hvor søprøven er bestået, mangler der blot nogle få test af systemets beholder samt dokumentation og en godkendelse fra Søfartsstyrelsen. Det varer derfor ikke længe, før VIKING LifeCraft™ systemet vil kunne indbygges i nye og eksisterende skibe og skibe og tilføre passagersikkerhed på et helt nyt niveau.
Kilde: VIKING LifeCraft™