Vietnamesisk reder scorer hurtig fortjeneste
KORT NYT: De vietnamesiske redere har været hurtige til at lære hvordan man kan tjene hurtige penge i markedet. Tan Binh Shipping har lige scoret en fortjeneste på næsten 50 procent på et skib rederiet har ejet i mindre end et halvt år.
Tan Binh købte i marts den 10 år gamle bulker Angel Jupiter af Sanko Steamship for 5 millioner dollar. Nu har de solgt den 33.00 DWT store bulker til en unavngiven europæisk køber for 7,2 millioner dollar.
Ud over at demonstrere forretningstalent viser handlen også, at prisen på brugte bulkskibe måske er på vej op igen.
Kilde: 24/7