DanPilot

Slået op d. 27.05.2025

Vi søger 2 engagerede Bådførere til Skagen på fuldtid

Vil du arbejde i en dynamisk og spændende maritim virksomhed, hvor ingen dag er ens? Har du erfaring med sejlads med mindre erhvervsfartøjer, og ønsker du at sikre sikker og effektiv transport af lodser til og fra de skibe, der lodses i vores område, herunder, Skagen havn, transitfartøjer og skibe ved ankerpladsen? Så er det måske dig, vi søger!

Stilling
Bådfører
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Nordjylland
Arbejdssted
Skagen
Telefonnummer
23 63 73 82
Ansøgningsfrist
07.06.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Om jobbet:

Du bliver en central del af vores team på lodsstationen i Skagen. Som bådfører vil du være ansvarlig for at sejle vores lodsbåd og sørge for, at lodsen kommer frem til kundeskibet sikkert og til tiden. Udover sejladsen vil du også have ansvaret for den daglige vedligeholdelse af lodsbådene, samt øvrigt forefaldende arbejde, som sikrer, at stationen fungerer optimalt.

Vores lodsbåde servicerer ikke kun havnen, men også transitfartøjer og skibe, der ligger ved ankerpladsen i området.

Arbejdstider:

Du vil arbejde i planlagte vagter på 12-13 timer sammen med 2 kollegaer, ca. 10-12 vagter pr. måned, ca. 110 vagter årligt, fordelt på nat- og dagvagter. Når du har fri mellem vagterne, kan du tage hjem. Vagterne planlægges så man har 3-7 nat- eller dagvagter i streg.

Din profil:

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring i sejlads med mindre erhvervsfartøjer over 20 tons.
  • Har minimum en uddannelse som styrmand af 4. grad, duelighedsbevis i motorpasning, ROC-certifikat, søsikkerhedsbevis (STCW), herunder nye regler om brandbevis, sundhedsbevis og medicinkiste C kursus.
  • Har kørekort til almindelig personbil.
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau.
  • Taler og forstår grundlæggende maritimt engelsk.
  • Er serviceminded, imødekommende og trives med at yde god service.
  • Det er en fordel at have et gyldigt sønæringsbevis som kystskipper.

Løn i henhold til gældende overenskomst indgået mellem DanPilot og 3F. Lønramme pr. år ca. 450.000kr. - 465.000kr + 16,19% pension.

Vi afholder samtaler i uge 25. Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Emil Larsen på ela@danpilot.dk

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet mm. til at søge stillingen.

Om DanPilot

DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten. Lodseriet skaber sikkerhed til søs og i havne i hele Danmark, fordi de højt specialiserede lodser kender farvandene og forebygger uheld. DanPilot lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne. DanPilot har 17 lodsstationer i Danmark og yderligere fire bådpladser. I alt har DanPilot ca. 440 medarbejdere, heraf ca. 225 lodser og ca. 120 bådførere. DanPilot har hovedkvarter i Svendborg.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,