Vestas får 50 MW engelsk offshore-ordre
Vestas har indgået en fast og ubetinget ordre på 15 stk. V112-3.3 MW offshore-møller til udvidelsen af Kentish Flats-vindmølleparken ud fra den britiske kyst. Det er svenske Vattenfall Wind Power Ltd., der står for projektet Kentish Flats Extension.
Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale (AOM 5000).
Levering af vindmøllerne vil finde sted i andet kvartal 2015, og projektet forventes idriftsat i tredje kvartal 2015.
Vestas har i år indtil nu offentliggjort en samlet ordreindgang på 4.541 MW.
Kilde: Vestas