Verdens ældste kvinde elsker sushi
Menuen stod på sushi med makrel da japanske Misao Okawa i går fejrede sin 115. fødsesldag. Hun blev født i 1898.
Misao Okawa har modtaget et certifikat fra Guinness World Records, der bekræfter hendes status som verdens ældste, nulevende kvinde. Fødselsdagen blev fejret på et plejehjem i Osaka.
Okawa blev født 5. marts i 1898 og blev gift i 1919 og har to børn som begge er over 90 år gamle.
Hun har angiveligt aldrig haft store problemer med helbredet, men brækkede dog sit ben da hun var 102. Måske ligger hemmeligheden bag hendes sundhed og lange levetid i hendes kost? Hun elsker sushi og får fisk hver dag.
Japan er generelt kendt for mennesker med lang levetid. Verdens ældste mand er også 115 år, dog 116 i næste måned og han bor i Kyoto.
Det ældste menneske som er blevet dokumenteret er den franske kvinde Jeanne Calment som blev 122 år og døde i 1997.
Kilde: Nordjyske.dk