Vega Sagittarius trukket fri af skær
En slæbebåd fra bjærgningsselskabet Smit Salvage, har her til morgen trukket containerskibet Vega Sagittarius fri af det skær, det sejlede på for snart to uger siden. Skibet var forud blevet tømt for lasten af containere. Vega Sagittarius er nu for egen kraft på vej mod havnen i Nuuk.
Royal Arctic Line oplyser, at der ikke er sket udslip eller nogen form for forurening i forbindelse med, at fartøjet blev trukket af skæret.
Den endelige årsag til grundstødningen bliver forhåbentlig klarlagt, når der i den nærmeste fremtid bliver afholdt søforhør i Nuuk.
Kilde: sermitsiaq.dk