Usikkerhed om ballastvandkonvention
Hos IMO diskuterer man i øjeblikket, om ballastvandkonventionen kan træde i kraft til næste år eller ej. Da Indonesien for nylig ratificerede konventionen, så det ud til, at den kunne træde i kraft pr. 24. november 2016. Men det er ikke sikkert.
”IMO’s generalsekretær Koji Sekimizu sagde i forbindelse med Indonesiens ratificering, at tilstrækkeligt mange lande med nødvendig tonnage havde ratificeret konventionen til, at den kunne træde i kraft. Men det var lidt klodset sagt. Og han taler måske til egen fordel, eftersom han har arbejdet længe for konventionen og vil, at den skal træde i kraft, inden hans mandatperiode udløber ved årsskiftet”, siger Fredrik Larsson, ansvarlig for miljøspørgsmål i foreningen Svensk Sjöfart.
For at ballastvandkonventionen kan træde i kraft, kræves det, at mindst 30 flagstater med sammenlagt mindst 35 procent af verdens samlede bruttotonnage har ratificeret konventionen. Regnet i dagens tal har flere end 30 lande og 35 procent af tonnagen nu ratificeret konventionen.
”Men traditionelt regner man med en flagstats tonnage på det tidspunkt, da de ratificerede konventionen. Og nogle lande er vokset kraftigt efter, at de ratificerede ballastvandkonventionen. For eksempel Marshall-øerne”, siger Fredrik Larsson.
Derudover er der et problem af teknisk karakter. Der findes i dag knap 60 systemer til rensning af ballastvand, som er godkendte af IMO. Men der er ikke nogle garantier for, at disse systemer renser vandet i overensstemmelse med de krav, som opstilles i konventionen. Problemet er, at de retningslinjer, som IMO for nogle år siden opstillede for godkendelse af systemer til rensning af ballastvand, ikke stemmer overens med selve konventionen.
”Det kan indebære, at de, som har installeret et system, som tidligere har været godkendt af IMO, må bytte det ud, hvis ikke det opfylder kravene i den nye konvention. Det kan koste flere millioner”, siger Fredrik Larsson.
Kilde: Sjöfartstidningen
