USA's første offshore vindpark godkendt
Efter at diskussionen har bølget frem og tilbage i årevis, har den amerikanske indenrigsminister Ken Salazar nu godkendt USA's første havvindmølleprojekt, Cape Wind i Massachusetts.
Godkendelsen vil ikke mindst vække glæde hos vindmølleproducenten Siemens, som står til at skulle levere de omkring 130 vindturbiner, som Cape Wind er skitseret til at omfatte.
Alt lige fra fiskere, luftvåben, indianere og ikke mindst Kennedy-familien, som i lighed med mange andre velhavere har sommerbolig ved Cape Cod, har protesteret mod offshoreanlægget.
To indianerstammer har gjort indsigelser mod projektet. Blandt andet fordi vindmøllerne vil forstyrre deres spirituelle ritualer, mens Kennedy-familien føler sig stødt på manchetterne, fordi møllerne vil forstyrre udsigten fra sommerresidensen.
Kilde: sydinvest.dk
