Unifeeder opgraderer i Nordeuropa
Unifeeder opgraderer sit nordeuropæiske netværk inden for nærskibsfart med nye afgange mellem det europæiske fastland og Rusland, Finland og de baltiske lande. Der vil være fire ugentlige afgange mellem Hamburg og St. Petersburg og to ugentlige afgange mellem Rotterdam og St. Petersburg.
”Vores unikke forretningsmodel, som kombinerer feedergods med shortsea-gods, gør os i stand til at tage dette skridt, som både vil gavne vores feeder-kunder og de store interkontinentale transportører så vel som vores shortsea-kunder, der altid efterspørger højere frekvens, kortere transittider og pålidelige skemaer”, siger Jesper Kristensen, adm. direktør for Unifeeder.
Efter denne opgradering vil Unifeeder have 21 afgange i alt hver uge mellem det europæiske fastland og Rusland, Finland og de baltiske lande. Mens andre aktører på markedet lukker ned for ruter enten helt eller delvist, vil Unifeeder med denne opgradering kunne tilbyde den service, som eksportører og importører efterspørger, lyder det fra rederiet.
Kilde: Unifeeder