Unifeeder introducerer ny CO2-kalkulator
Via Unifeeders hjemmside er der nu adgang til en ny CO2-kalkulator, der sammenligner CO2-emissioner fra landtransport med mere CO2-effektive kombination af land- og søtransport. Beregningerne er verificeret af Det Norske Veritas.
"Målt per transporteret enhed, er det almindeligt anerkendt, at transport ad søvejen udleder mindre CO2 end landtransport. Ved at indføre CO2-regnemaskinen, gør vi det nemt for vores kunder at kombinere de forskellige former for transport, der er nødvendig for at flytte gods fra dør til dør, og vælge den rute, som i hvert enkelt tilfælde sparer mest CO2", siger Unifeeders adm. direktør Jesper Kristensen.
Reduktion af CO2-udledningen er blevet vigtig for mange af Unifeeder's kunder, i takt med at virksomhederne bliver mere og mere bevidste om, hvordan deres varer påvirke miljøet hele vejen fra producent til hylden.
"Med indførelsen af Unifeeders CO2-kalkulator, har vi et unikt tilbud til vores kunder, der illustrerer de miljømæssige fordele ved at vælge en kombination af sø-og landtransport. Mange er overraskede over, hvor meget deres CO2-emissioner faktisk kan sænkes, hvis de vælger denne form for transport - selv for relativt korte afstande", siger Unifeeders.Shortsea direktør, Simon H. Galsgaard.
Regnemaskinen er baseret på den model, der er defineret af Den Internationale Maritime Organisation til beregning af CO2-emissioner på havet.
Unifeeder er også tilsluttet Danmarks Rederiforenings klimacharter, og deltager her aktivt i arbejdet med klima- og miljøforbedringer.
Kilde: Unifeeder
Se CO2-kalkulatoren HER