Finnlines udvider North Sea-service med Gdynia
Selvom ruten ikke inkluderer en direkte anløbshavn i Danmark, spiller den en central rolle i det større Grimaldi-netværk af shortsea- og deepsea-ruter, der forbinder Europa med Nord- og Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og Fjernøsten.
Foto: Finnlines
"Den nye forbindelse til Gdynia styrker vores evne til at tilbyde danske kunder adgang til et bredere netværk, der kombinerer shortsea og deepsea – med moderne skibe, høj kapacitet og lavere CO₂-aftryk”, siger Henning Fries, Niels Winther Liner Agencies.
Ruten betjenes af tre Finneco-klasse hybrid RoRo-skibe, der er specialbygget til at håndtere forskellige godstyper – herunder BreakBulk og High & Heavy-enheder som landbrugs- og entreprenørmaskiner. Skibene sikrer sikker og effektiv håndtering af gods, der er for stort eller tungt til containertransport.
For yderligere at understøtte specialgodstransport introducerer Finnlines, der er en del af Grimaldi Group, nye 80 fods mafi-trailere med indbyggede skinner – ideelle til transport af jernbanemateriel og andet ikke-standardiseret gods.
-mauh