Maersk containerskib i brand ud for Liberia
Onsdag morgen udbrød der brand ombord på det 19.076 TEU store, dansk registrerede containerskib Marie Maersk, da det befandt sig ud for Liberia, på en sejlads fra Rotterdam til Tanjung Pelepas. Skibet har lagt kursen om og søger mod land, for at hjælp til at bekæmpe branden.
Ingen personer er kommet til skade, og skibet er stabilt.
"Vi er i konstant kontakt med besætningen og yder al mulig støtte. Vi kan endnu ikke bekræfte omfanget af brandens indvirkning på lasten", hedder det i en skriftlig meddelelse fra Maersk.
Besætningen observerede røg fra flere containere, og aktiverede straks skibets brandslukningsudstyr. Der er ingen meldinger om eksplosioner eller andre hændelser afledt af branden.
Flere skibe med brandslukningsudstyr har kurs møde Marie Maersk.
-mauh