Ulovligt fiskeri i Rønne
Lystfiskere overholder ikke altid fredningsbælterne ved Byåen på Nordre Kystvej i Rønne. Flere er trætte af, at kommunen endnu ikke har opsat permanente skilte, som oplyser om fredningsbælterne. Et håndlavet skilt er blevet sat op ved Nebbe Odde, som oplyser, at området er fredet mellem 16. september og 16. januar.
Sportfiskere har flere gange opfordret kommunen og Skov- & Naturstyrelsen til at lave permanente skilte ved åerne, som fortæller om fredningsbælterne og fredningsperioderne. Det skriver bornholm.nu.
Hvis man er i tvivl, kan man på lystfiskerguide.com finde information of fredningsperioder for den bornholmske havørred.
Kilde: bornholm.nu