Tre piratangreb på Mærsk-skibe i år
Ifølge en opgørelse fra A.P. Møller-Mærsk, har der alene i år været tre piratangreb på Mærsk-skibe, hvor pirater har åbnet ild mod skibene, i et forsøg på at kapre dem. Det seneste angreb gik tirsdag ud over containerskibet Maersk Alabama.
Ud over angrebet på Maersk Alabama, har der tidligere i år været to angreb på Mærsk tankskibe, hvor pirater har afgivet skud. Kun ved angrebet på Maersk Alabama har bevæbnede vagter skudt igen for at jage piraterne væk.
Derudover har Maersk Line ni indberetninger om formodede angreb mod containerskibe, dvs. tilfælde, hvor fartøjer i nærheden af skibene har opført sig mistænkeligt.
Da pirater tirsdag angreb Maersk Alabama, var det tredje gang at skibet blev angrebet. To gange har bevæbnede vagter om bord på containerskibet skudt igen og jaget piraterne væk. Ud over angrebet tirsdag, skete det også ved at angreb i september 2010.
Første gang Maersk Alabama blev angrebet, var i foråret 2009, hvor Maersk Alabama blev kapret af pirater. Efterfølgende blev skibets kaptajn, Richard Phillips, i flere dage holdt som gidsel i en af containerskibets redningsbåde, indtil amerikanske skarpskytter skød og dræbte de tre pirater der bevogtede kaptajnen.
I sidste måned blev den eneste overlevende pirater fra angrebet, idømt 34 års fængsel.
Kilde: vejleamtsfolkeblad.dk