Travleste passager-måned i 17 år
Målt på gående passagerer har Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg ikke haft en bedre november siden 2008. Sammenlagt gik 272.311 rejsende ombord på færgerne i november. Det er 16 procent bedre end i november sidste år.
Foto: Øresundslinjen
“Øresundslinjen er blevet en flydende metro mellem to byer og i to forskellige lande. Vi binder regionen sammen - ikke mindst i juletiden”, siger Kristian Durhuus, CEO i Molslinjens.
I antallet af gående passagerer gemmer der sig de såkaldte ”tura-gæster”, som bliver på færgen på flere afgange frem og tilbage - også dem er der flere af.
”Vi kan se, at vores nyrenoverede restauranter nærmest trækker fulde huse – og sådan har det været stort set hele 2025”, siger Kristian Durhuus.
Han glæder sig nu til en december med fuld fokus på juletrafikken.
”Vi kan se, at der er meget stor interesse for julefrokosterne ombord, så hvis jeg ikke tager meget fejl, kommer vi også der til at overgå, hvad vi tidligere har set”.
I alt rejste 444.819 passagerer med færgerne i denne november med bil, bus, lastbil eller til fods.
-mauh
