Transportudgift rammer små havne hårdt
Regeringens forslag om en kørselsafgift på 150 øre pr. kilometer på en række motorveje og større veje vil ramme de danske fiskere hårdt, hvis det bliver gennemført.
“Det vil betyde flere millioner ekstra i omkostninger for os”, siger administrerende direktør Henrik Mikkelsen, O.V. Jørgensen i Hundested, ifølge Danmarks Fiskeriforening. Til dagligt samler hans lastbiler fisk ind fra de små havne og flere tilfælde transporterer O.V. Jørgensen fisk til auktionerne i Hanstholm og Hvide Sande.
Hvis transportudgifterne stiger, bliver det fiskerne som står med regningen. “Jeg håber, at politikerne erkender at det vil koste arbejdspladser. Det går ud over fiskerne og os, som transporterer. Jeg håber, der er nogen, der vil regne det igennem, hvad konsekvenserne bliver”, siger Henrik Mikkelsen.
Kilde: Danmarks Fiskeriforening