Transocean Winner startet på sidste rejse
Den grundstødte borerig Transocean Winner er begyndt på sin rejse til Tyrkiet, hvor den skal skrottes. Riggen blev fredag læsset på det neddykkede heavyliftskib, OHT Hawk, i Broad Bay på Isle of Lewis. Det er mere end to måneder siden riggen grundstødte i hårdt vejr, da den sprængte slæbet.
”Klokken 05.00 i dag, lørdag gav jeg kaptajnen på HAWK min tilladelse til at lette anker og fortsætte på rejsen i overensstemmelse med den aftalte sejlplan. Den britiske kystvagt vil fortsætte med at overvåge transporten, indtil den forlader Storbritanniens farvand. Hvis vejret tillader det, vil rejsen til Malta tage cirka to uger”, siger repræsentant for udenrigsministeriet Hugh Shaw.
UK Maritime and Coast Guard Agency har rapporteret, at omkring klokken 20:05 fredag hævede semi-submersible heavyliftskibet Hawk anker og gjorde klar til transport af riggen. Hawk vil gøre et kort ophold i Malta før fartøjet fortsætter til det endelige bestemmelsessted Tyrkiet, hvor Transocean Winner vil blive demonteret og hugget op.
Den 17.000 ton rig grundstødte på Skotlands Isle of Lewis i hårdt vejr den 8. august. Det tog omkring to uger af få riggen stabiliseret og bragt fri af klippegrunden, da vejret drillede. Den lå herefter flyttet til Broad Bay, hvor den lå for anker til ankomsten af Hawk.
Transocean Winner’s endelige destination har hele tiden været Tyrkiet, hvor ejeren Transocean har planlegt at ophugge og genbruge den 30 år gamle rig. Den havde afsluttet en kontrakt for Marathon Oil i den norske del af Nordsøen, da den underbugsering rev si løs og gik på grund.
Kilde:UK Maritime and Coast Guard Agency
Herunder ses en overflyvning af riggen kort efter grundstødningen.