Ti krydstogtskibe til Skagen næste år
KORT NYT: Mens Aalborg må nøjes med anløb af et enkelt krydstogtskib næste år, så kan Danmarks nordligste by se frem til anløb af 10 krydstogtskibe næste år. I 2015 bliver mulighederne endnu bedre.
I dag kan Skagen havn tage imod skibe med en længde på op til 170 meter, men når havneudvidelsen står færdig i 2015 er havnen klar til at tage imod skibe på op tl 3330 meter.
”Det betyder, at vi i højere grad kan markedsføre Skagen som krydstogtdestination, og det er noget vi allerede nu er meget opmærksomme på. Til efteråret iværksætter vi nogle tiltag, som skal skabe mere fokus på Skagen som krydstogtdestination”, siger havnedirektør Willy Hansen.
Kilde: Nordjyske.dk