Thyborøn Havn fyrer direktør
Havnedirektør Jørgen Buhl er fyret efter 13 år som direktør for Thyborøn Havn. Fyringen skyldes uenighed om havnens fremtidige strategi. Han har for to dage siden modtaget en fyreseddel. Det bekræfter bestyrelsesformand Karl Kristian Bro i dag til TV MIDTVEST.
I en meddelelse fra bestyrelsen på havnen står der, at fyringen af Buhl sker på grund af uenighed om implementering af den fremtidige strategiplan for Thyborøn Havn. Jørgen Buhl fratræder stillingen som havnedirektør tirsdag den 15. juli.
Indtil en ny havnedirektør bliver ansat, vil bestyrelsesformanden, Karl Kristian Bro, fungere som arbejdende bestyrelsesformand og lede havnen sammen med den øvrige ledergruppe.
Havnens bestyrelse er gået i gang med at finde en ny direktør. Man forventer, at have stillingen besat
i efteråret 2014.
Kilde: TV2/MidtVest