Tester biobrændsler på containerskib
KORT NYT: Maersk Line vil som det første rederi i verden teste biodiesel på et af sine containerskibe for at reducere CO2-udledningen på et containerskib. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse
"Det er helt afgørende, at fremtidens biobrændsler til shipping bliver bæredygtige, så CO2-udslippet er langt mindre end ved brug af konventionelle brændsler, og så produktionen skal baseres på biomasse, som tilvejebringes uden negative effekter for hverken fødevareproduktion eller natur", siger Jacob Sterling, bæredygtighedsekspert i Maersk Line, i meddelelsen.
Rederiet har sat sig et mål om, at reducere CO2-udslippet fra containerskibene med 20 procent pr. transporteret container i tidsrummet 2007-2017.
Kilde: Maersk Line