Tema om fisk i Danskernes Akademi
Professor Einar Eg Nielsen, Sektion for Marine Levende Ressourcer holder foredrag om fiskegenetik på Danskernes Akademi.
I den forbindelse udsender DR2 sender et tema om fisk onsdag den 23. januar 2013 kl. 13.10-15.10. Der vil være to forskere fra DTU Aqua på programmet.
Den ene er Professor Einar Eg Nielsen, Sektion for Marine Levende Ressourcer, som vil holde foredrag om fiskegenetik og om hvordan, moderne DNA-metoder har et stort potentiale for at afgøre, hvilken fisk der ligger på tallerkenen.
Einar Eg Nielsen vil ydermere vise hvordan man foretager DNA-analyser af fisk, samt forklare hvordan man kan finde ud af hvilket område fisken stammer fra. Disse metoder har stor signifikans, da de kan anvendes til kontrol af ulovligt fiskeri og sikre sporbarhed i fødevareindustrien.
Derudover vil Sektionsleder Anders Koed, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, fortælle om laksebestandens udvikling i Danmark, og om hvordan laksen er uddød i visse danske vandløb.
Kilde: DTU Aqua