Team Tankers slanker flåden efter tab
Det Oslo-noterede rederi Team Tankers, der drives fra København, har skåret flåden ned med tre kemikalie- og produkttankskibe efter et tab i første kvartal på 6,6 mio dollar. Det er 11 mio dollar ringere end resultatet i samme kvartal i fjor.
Bag tabet gemmer sig et fald i omsætningen på knap 9 mio. dollar til 63,4 mio. dollar i rederiet, der drev 40 skibe i første kvartal, hvoraf 32 er selskabets egne. Den gennemsnitlige timecharter for flåden var 10.665 dollar/dag, marginalt bedre end de 10.550 dollar/dag i fjerde kvartal 2016.
“Det første kvartal af 2017 har set en marginal forbedring på markedet for kemikalietankskibe. Vi forventer, at den resterende del af året vil forblive udfordrende efterhånden som skibe bliver leveret med jævne mellemrum. Vi tror, at markedet i 2017 indeholder en tiltrækkende cyklisk mulighed for at forsætte med at udbygge og forfine Team Tanker flåden,” siger Hans Feringa, CEO i Team Tanker.
Kilde: TradeWinds