Tankskib tilsyneladende fordampet
Det thailandske produkttankskib Danai 4, der er bygget i 1986 og på 1.924 DWT, er tilsyneladende forsvundet op i den blå luft. Tankskibet, der ejes af Thai International Tankers er forsvundet ud for Malaysia. Ejeren mistede kontakten med skibet torsdag og har ikke siden haft kontakt.
Arkivbillede af en Thai International Tankers .
Fartøjet befandt sig ud for Tanjung Penawar tæt til på den sydlige spids af Malay-halvøen, da det forsvandt med 15 besætningsmedlemmer om bord. Danai 4 var afsejlet fra Singapore den 9. oktober lastet med marin gasolie og skulle ankre ud for Vietnam for at overføre brændstof den 12. oktober.
The Regional Cooperation Agreement on Combating Piracy and Armed Robbery against Ships in Asia, ReCAAP, har fået hjælp af lokale maritime myndigheder, herunder det malaysiske Maritime Enforcement Agency, i forsøget på at finde skibet.
Kilde: TradeWinds