Sverige fordobler svovlkontrollerne
Den svenske Transportstyrelse vil fordoble antallet af kontroller af skibes brændstof for at få fat på dem, der bryder de nye skærpede regler om skibes udledning af svovl. Udover de almindelige dokumentationskontroller og brændstofprøver har Transportstyrelsen indkøbt nogle håndholdte målere, som kan give en hurtig analyse af brændstoffet direkte ombord på skibet.
”Vi kommer til at fordoble antallet af kontroller for at kunne kontrollere overholdelsen af SECA-direktivet. Derefter vil vi vurdere det og se, hvordan det går”, siger Anna Petersson, miljøchef for Transportstyrelsens afdeling for sø- og luftfart.
Brud på reglerne straffes pt. med dagbøder til de ansvarlige personer, men Transportstyrelsen ser hellere administrative sanktionsafgifter til virksomheden.
”Så at det virkelig ikke lønner sig at fuske”, siger Anna Petersson.
Det spørgsmål er for øjeblikket ved at blive behandlet på regeringsniveau. Også de danske miljømyndigheder har valgt at fordoble antallet af kontroller og er derudover også ved at igangsætte overvågning af skibe fra luften.
Kilde: Sjöfartstidningen