Svensk isbryder er allerede i aktion
For bare en uge siden meldte de svenske myndigheder ud, at man først ville starte på isbrydning midt i januar måned. Den seneste tids omskiftning i vejret har betydet, at man nu allerede er nødt tilI sætte den første isbryder i drift i de nordligste del af Den Botniske Bugt.
Det er specielt de havnebyer i den nordligste del af Den Botniske Bugt, hvor større elve har deres udløb, der er ramt af is. Den svenske isbryder Ale skal i første omgang assistere skibe til og fra både svenske og finske havne i den nordlige Bottenbugt.
De første svenske restriktioner bliver offentliggjort i morgen og vil træde i kraft fra midten af næste uge. Det ser ud som det kolde vejr vil fortsætte, men der vil være en lille temperaturstigning, dog ikke nok til at forhindre isdannelse.
Der er is i sejlruterne til Tornio og Kemi. En båd havde lidt problemer med at komme ud af Tornio, men det kunne slæbebåde klare. Fartøjer ved Karlsborg har også problemer og kan kun klare omkring tre knob i farvandet.
Kilde: sjofartstidningen.se