Svensk havnekonflikt stadig i hårdknude
Den seneste mæglingsrunde mellem de svenske havnearbejderes afdeling 4 i Göteborg og APM Terminals Göteborg er blevet afsluttet efter det seneste forsøg på at nå frem til en aftale om kollektiv overenskomst. Ifølge havnearbejderne afviste terminaloperatøren et nyt forslag.
Havnearbejderfagforeningen havde tirsdag den 4. juli foreslået, at parterne underskriver en kollektiv overenskomst bygget på baggrund af et tidligere mæglingsforslag som en midlertidig løsning, i et forsøg på ”at normalisere relationerne og arbejde for en bæredygtig løsning i aftaleforhandlingerne fremad”.
Havnearbejdernes betingelser var, at aftalen skulle være kortvarig og klar. Imidlertid afviste APM Terminals ifølge havnearbejderne tilbuddet. Selskabet var ifølge de regeringsudpegede mæglingspersoner ikke interesseret i en kortvarig kontrakt.
Kilde: World Maritime News