Strynøfærge klar men færgeleje mangler
Strynøfærgern er klar, det samme er besætningen og øens beboere. Mandag var den nye færge til Strynø og besætningen til eksamen. Søfartsstyrelsen var på besøg for at sikre sig, at besætningen kan betjene færgen og imens måtte Strynø-boerne fungere som figuranter. Alt blev godkendt.
”Det hele gik godt”, siger formanden for Strynøs Beboerforening Kjeld Tønder Hansen.
Kjeld Tønder Hansen glæder sig sammen med en masse andre til, at færgen kan komme i drift. Nu venter man så bare på, at færgelejet til den nye færge bliver færdigt, så den kan tages i brug.
Den ny færge skulle have været sat i drift den 24. juli, men det er udsat, da færgelejet på Strynø ikke er helt klar endnu.
Kilde: dr.dk/P4/Fyn