Stor eftersøgning endte uden resultat
Forsvaret indstillede torsdag aften eftersøgningen af en sømand der blev meldt savnet torsdag formiddag. Den forsvundne var sidst set om bord klokken 21.30, hvor fragtskibet befandt sig ud for Langeland. Flere fly og helikoptere deltog i eftersøgningen.
Fra dansk side deltog to redningshelikoptere i eftersøgningen, mens der fra svensk og tysk side blev indsat flere fly. Samtidig blev alle skibe opfordret til at holde udkig efter den forsvundne.
Selv om vandet er relativt varmt, var der torsdag aften gået så lang tid, at man vurderede at muligheden for at finde den savnede i live var minimal.
Skibet var undervejs til Riga, da sømanden forsvandt.
Redaktionen
.@forsvaretdk afslutter eftersøgningen i Østersøen efter det overbordfaldne besætningsmedlem, desværre uden resultat. #dkforsvar #værdatkæmpefor
— Forsvaret (@forsvaretdk) July 23, 2020