Stor dansk interesse for krydstogtsmesse
Danmark kan i år se frem til at modtage mere end 1 mio. krydstogtgæster og det skærper interessen for den voksende industri blandt danske aktører.
Når verdens største krydstogtmesse åbner i Fort Lauderdale, Texas, på mandag er Danmark stærkt repræsenteret med en delegation på 31 mand.
”Det store antal danske deltagere er et udtryk for vores brede samarbejde på tværs af landet, som giver os meget større gennemslagskraft i den store, globale konkurrence om at få rederierne og de mange krydstogtgæster her til, ” siger Claus Bødker, krydstogtchef i Wonderful Copenhagen, hvor CruiseCopenhagen er forankret.
De vigtigste krydstogtrederier, rejseagenter og branchemedier fra hele verden er tilstede, så de danske aktører får rig mulighed for at markedsføre det danske krydstogtprodukt. Den danske delegation består partnere fra CruiseCopenhagen, der navnet til trods er hele landets krydstogtnetværk. Ud over en stand på messen har netværket organiseret presseaktiviteter og skabt rammerne, så partnerne hver især kan holde salgsmøder med rederierne. Standen på messen er et samarbejde mellem CruiseCopenhagen og Visit Stockholm.
Messen ventes at tiltrække 10.000 deltagere.
Kilde: Wonderful Copenhagen