Stockholm indvier største landstrømsanlæg
Stockholm Havn har i samarbejde med Tallink Silja Sweden etableret det største landstrømsanlæg i Østersø-regionen. Investeringen i Stockholms Värtahavn løber op i 47 mio. svenske kroner og er et væsentlig bidrag til havnens ønske om at nedbringe miljø- og klimapåvirkningerne fra færger i havn.
“At fjerne behovet for at lade maskinerne køre for at producere strøm, når skibet er i havn, er et stort skridt mod forbedret bæredygtighed og trivsel. Landstrømmen gør det ikke blot muligt for os at mindske vores udslip og minimere lydniveauet, men betyder også et forbedret arbejdsmiljø i vore maskinrum, der bliver helt stille, når færgen er i havn,” siger Marcus Risberg, der er CEO i Tallink Silja
Havnene i Stockholm har siden 1980´erne arbejdet på at etablere landstrømsanlæg som led i de løbende moderniseringer og det nye anlæg i Värtahavnen er det største i Østersøregionen målt på watt.
“Resultatet i Värtahavnen er et positivt skridt i den rigtige retning. Stockholms Havne fortsætter dette prioriterede arbejde i henhold til vores etablerede politik om at udvikle landstrømsanlæg i vores havne,” siger Thomas Andersson, der er adm. dir. i Ports of Stockholm.
I Danmark er der etableret mindre landstrømsanlæg i enkelte havne, mens etableringen af den grønne løsning endnu blot er i planlægningsfasen i København.
Det nye anlæg i Stockholm blev åbnet den 4. november og benyttes bl.a. af Tallink Silja Line´s færger, der sejler i ruter til Finland, Estland og Letland.
Kilde: Ports of Stockholm