Stigning i antal selvmord blandt søfolk
Coronakrisen og de afledte problemer med at udskifte besætninger, her ført til en stigning i antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt søfolk. Det fastslår Philip Schifflin, direktør for The Center for Mariner Advocacy i the Seamen's Church Institute.
Philip Schifflin er ikke i stand til at sætte tal på oplysningen, da der ikke findes statistik på området, men bygger sin vurdering på beretninger han har indsamlet, sagde han i en tale på Connecticut Maritime Association's Annual Conference i Stamford, USA.
Op mod 400.000 søfolk strandede, da det var værst, om bord på skibe verden over, uden mulighed for at rejse hjem på grund af corona restriktionerne.
Den fastlåste situation har ført til stress, udmattelse og angst blandt mange søfolk, og i nogle tilfælde også til selvmordsforsøg og selvmord, sagde Philip Schifflin, der mener at situationen er at sammenligne med et brud på menneskerettighederne.
Oplevelsen har været så voldsom, at mange nu søfolk overvejer at forlade erhvervet, og der er udbredt bitterhed over det, mange søfolk opfatter som manglende forståelse for deres situation.
Kilde: Tradewinds