Smedegaard: Olien skal koste 70-80 dollar
En oliepris på mellem 70-80 dollar pr. tønde, er nødvendigt for at forøge produktionen af råolie. Det vurderer Mærsk topchef Nils Smedegaard Andersen. Han begrunder sin vurdering med, at hvis prisen er lavere vil den nødvendige efterforskning af nye kilder ikke finde sted.
"De eksisterende oliefelter - den konventionelle olie - er ved at være udtømt. Der er brug for, at der bliver fundet nye oliekilder på store havdybder og i oliesand. Sådanne projekter kræver højere priser end 45-50 dollar pr. tønde", sagde Niels Smedegaard Andersen under et besøg i Singapore til nyhedsbureauet Reuters.
En stigning i oliepriserne, så de når op på 70-80 dollar pr. tønde, er i følge Smedegaard nødvendig for at forøge produktionen af råolie.
Mærsk producerer i dag mere end en mio. tønder olie fra Nordsøen, Qatar, Algeriet og Kasakhstan.
Kilde: Nordnet