Slangerobot skal inspicerer olierør
Forskere fra Norge udvikler en robot, som selv skal kunne klatre rundt i rørsystemer. Den intelligente slange-robot fra SINTEF skal på egen hånd kravle rundt i rørsystemer og optage film, mens den tilpasser sin facon til rørenes diameter.
Det norske forskningsinstitut Sintef udvikler en autonom slange-robot, som skal inspicere olierør, gasrør eller ventilationssystemer. Slangen har 10-11 bevægelige led, som hver skal udstyres med hjul. Det skriver ing.dk.
Når slangen bevæger sig i et vandret rør, skal den bare køre som et tog. Men når røret drejer og går opad, skal slangen løfte hovedet og bruge sine led til at tilpasse sin facon til rørets diameter, så den bliver i stand til at klatre inden i røret.
Slangen skal udstyres med et standardkamera, som skal hjælpe den selvstyrende robot med at navigere under alle forhold. Dertil skal bruges moduleret lys og nogle specielt udviklede navigationsalgoritmer og beslutningstabeller.
Den endelige inspektionsrobot bliver udført i aluminium og bliver 1,5 meter lang. I første omgang bliver robotslange-prototypen udviklet med elementer fra Legos Mindstorm-serie.
Kilde: ing.dk