Skuld og Danish Defence Club og fusioner
Danske Rederes Retsværn/Danish Defence Club og Assuranceforeningen Skuld (Gjensidig), Oslo (Skuld) fusionerer nu deres aktiviteter. Aktiviteterne videreføres under navnet Skuld.
"DDC har arbejdet tæt sammen med Skuld i mange år, vi kender virksomheden godt, og fusionen er en god, langsigtet løsning for vores medlemmer. I dag har DDC et kontor i København, der yder juridisk bistand i hele verden. Skuld Defense har kontorer i alle regioner, hvilket helt sikkert vil forkorte svartiden og give besparelser for vores medlemmer. Der sker ingen ændringer i personalet som følge af fusionen og DDCs medlemmer kan forvente at blive betjent af de samme medarbejdere som før fra kontoret i København. København vil blive en strategisk del af Skuld Defence", siger Jan Meinertz, bestyrelsesformand for DDC.
Beslutningen om at fusionere blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling i København fredag, hvor DDCs medlemmer stemte for en sammenlægning af klubben med Skuld, som foreslået af bestyrelsen.
Senest den 1. januar 2011 vil DDC forberede frivillig likvidation, som forventes at være afsluttet senest den 30. juni 2011.
Kilde: Skuld